✉ Every Thursday, the best shows of the weekend in Copenhagen, by email. Get the newsletter
Australske blues-brødre indtager K.B. Hallen med sjælfulde sange
Grammy-nominerede The Teskey Brothers’ autentisk soulede lyd har skaffet dem fans over hele kloden. Nu giver de deres største danske koncert, når de indtager K.B. Hallen fredag den 24. september 2027.
Der flyder en gylden, ur-amerikansk kilde i The Teskey Brothers’ sange. Fra 60’ernes kropslige Stax-soul og Sydstaternes autentiske blues til americanaens støvede lydlandskaber og gospelmusikkens spirituelle udfrielse. Så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at brødrene Josh og Sam Teskey stammer fra den australske hovedstad Melbourne, hvor de dannede gruppen i 2008.
De tørre trommer, guitarens simple rundgange, bassens bumlende fremdrift og Joshs ru og sitrende stemme er byggeklodserne i The Teskey Brothers’ lyd, der har skabt omtale langt uden for hjemlandets grænser. Bandet har næsten 3 mio. månedlige lyttere på Spotify, har turneret kloden tyndt og har været nomineret til en amerikansk Grammy i 2020 for deres andet studiealbum ”Run Home Slow”.
Live er brødrebandet et underholdende og medrivende bekendtskab, som oser af virtuost overskud og smittende indføling. Det understreger deres seneste udgivelse, det fremragende livealbum ”Live at the Hammersmith Apollo” (2025), indspillet på det legendariske engelske spillested af samme navn.
I 2023 lagde The Theskey Brothers et henført Lille VEGA ned med deres sjælfulde sange, og nu vender de tilbage for at give deres største danske koncert i K.B. Hallen den 24. september 2027. Og mon ikke de kommer til Danmark med nye numre på setlisten?
HowDidIMissThat.com is an independent listing and does not organize this event.
Stay in the loop
Stay in the loop
The weekend newsletter
Every Thursday, the best shows of the coming weekend in your city, in one email. Free, and you can unsubscribe in one click.
Follow us on Facebook
The shows we spot, right in your feed.
Nothing from Facebook loads until you click.
Your cookies
With your consent, Google Analytics counts visits to this site (_ga cookies, 2 years). These measurements are processed by Google. Nothing is loaded without your “yes”. Learn more